Handelsbetingelser

Gældende for erhvervskøb af WeighBee. Senest opdateret 27. september 2026.

1.Virksomhedsoplysninger

Zentech ApS
Rugvænget 21R, 2630 Taastrup, Danmark
CVR-nr.: 39314975
E-mail: info@zss.dk · Telefon: +45 56 82 22 22
Web: zentech.dk · weighbee.com

2.Anvendelse

Disse betingelser gælder for salg af WeighBee-softwarelicenser og tilhørende tilbehør (fx USB-fodpedal) fra Zentech ApS til erhvervsdrivende, offentlige myndigheder og andre juridiske personer (herefter "kunden"). Betingelserne udgør sammen med ordren og vores ordrebekræftelse/faktura den samlede aftale og går forud for kundens egne indkøbsbetingelser, medmindre andet er skriftligt aftalt.

3.Produkter og priser

Alle priser er i danske kroner (DKK) og eksklusive moms, medmindre andet fremgår. Mængderabat kan gælde ved køb af flere licenser. Vi tager forbehold for pris- og tastefejl samt for udsolgte varer.

4.Bestilling og aftaleindgåelse

En bestilling afgivet via weighbee.com er et tilbud om køb. Aftalen er først bindende, når Zentech har bekræftet ordren ved fremsendelse af faktura eller licens-nøgle. Den automatiske kvitteringsmail bekræfter, at vi har modtaget bestillingen, men er ikke i sig selv en accept af aftalen.

5.Betaling

Betaling sker efter faktura med netto 30 dage fra fakturadato, medmindre andre betalingsbetingelser er aftalt skriftligt. Ved forsinket betaling påløber renter og rykkergebyrer efter renteloven. WeighBee-licenser og tilbehør forbliver Zentechs ejendom, indtil den fulde købesum er betalt (ejendomsforbehold).

6.Licensvilkår

7.Prøveperiode

WeighBee kan afprøves gratis i en tidsbegrænset prøveperiode (30 dage) pr. maskine. Prøveperioden er fuldt funktionel og forpligter ikke til køb.

8.Levering

9.Fortrydelsesret

WeighBee sælges udelukkende til erhverv, og der er derfor ingen fortrydelsesret — hverken for licenser eller for fysisk tilbehør som fodpedalen.

Digitalt leverede licenser kan som udgangspunkt ikke returneres, når nøglen er udleveret, og en fungerende fodpedal tages ikke retur ved fortrydelse. Er der en fejl på det leverede, gælder reklamationsreglerne i punkt 10. Kontakt os altid, hvis noget ikke lever op til det aftalte, så finder vi en løsning.

10.Mangler og reklamation

Kunden skal undersøge det leverede ved modtagelsen og reklamere skriftligt uden ugrundet ophold, hvis der er en mangel. Købelovens mangelsregler finder anvendelse for erhvervskøb i det omfang, de ikke er fraveget her.

Software: ved en berettiget reklamation afhjælper Zentech en mangel ved rettelse eller opdatering inden for rimelig tid. At WeighBee kræver en gyldig licens for at fungere, er ikke en mangel.

Fodpedal: på fodpedalen ydes 12 måneders reklamationsret fra levering. Ved en berettiget reklamation over en defekt fodpedal tilbyder Zentech afhjælpning (reparation) eller ombytning efter Zentechs valg. Kontakt os først på info@zss.dk, så sender vi en returlabel. Pedalen skal returneres i forsvarlig emballage. Fodpedalen fungerer kun sammen med en gyldig WeighBee-licens. Manglende licens er ikke en mangel ved pedalen.

11.Support og opdateringer

Zentech yder support på WeighBee via info@zss.dk og telefon i normal åbningstid. Opdateringer inden for samme hovedversion er inkluderet. Zentech tilstræber, men garanterer ikke, uafbrudt drift af licensserveren; den daglige brug af WeighBee kræver ikke internetforbindelse.

12.Ansvarsbegrænsning

WeighBee leveres, som det er og forefindes. Zentech er ikke ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, herunder driftstab, tabt fortjeneste, tab af data eller tab som følge af fejlaflæsninger eller forkert opsætning. Kunden er ansvarlig for at kontrollere, at vejeresultater overføres korrekt til kundens systemer. Zentechs samlede erstatningsansvar kan i alle tilfælde ikke overstige det beløb, kunden har betalt for den relevante licens/vare. Intet i disse betingelser begrænser ansvar, der ikke kan fraskrives efter dansk ret.

13.Persondata

Zentech behandler de oplysninger, kunden afgiver ved bestilling og aktivering (firma, kontaktperson, e-mail, telefon, adresse, CVR/EAN samt licens- og maskinoplysninger), med det formål at levere, fakturere og supportere WeighBee. Oplysningerne opbevares, så længe det er nødvendigt for kundeforholdet og efter bogføringslovens krav. Oplysningerne videregives ikke til tredjepart ud over, hvad der er nødvendigt for levering og betaling. Kunden kan kontakte info@zss.dk for indsigt, rettelse eller sletning.

14.Immaterielle rettigheder

WeighBee og alle tilhørende rettigheder tilhører Zentech ApS. Kunden opnår alene en brugsret som beskrevet i disse betingelser og erhverver ingen ejendomsret til softwaren.

15.Lovvalg og værneting

Enhver tvist afgøres efter dansk ret med Retten i Glostrup som værneting i første instans.

16.Ændringer

Zentech kan ændre disse betingelser. Den version, der var gældende ved bestillingstidspunktet, finder anvendelse på den enkelte aftale.